Referat fra Generalforsamling i Grevinge Pensionistforening 12/2-2026.
Formanden bød velkommen og sagde skål til medlemmerne, efter der var serveret flæskesteg med hvide og brune kartofler, rødkål, agurkesalat og sovs.
Derefter æblekage som dessert.
Så bød formanden velkommen til generalforsamlingens 130 spisende medlemmer og oplyste der var 235 medlemmer i foreningen.
Derefter skulle der vælges en dirigent
Bestyrelsen foreslog Helle Enevoldsen og det var foreningen enige i, Idet ikke andre ønskede at stille op.
Derefter 1 min stilhed for dem vi har mistet i året der er gået.
Dirigenten erklærede generalforsamlingen lovlig og indkaldt rettidigt.
Derefter skulle der vælges 2 stemmetæller det blev Birthe Skovbo og Kirsten Kill.
Bestyrelsen foreslog Susanne Lomborg som referent og der var ingen andre der ønskede at være referent så Susanne Lomborg blev valgt til referent.
Så fik formanden igen ordet og forlagde formandens beretning.
Hun sagde velkommen til alle og fortalte hvor flot fremmøde der var og viser hvor attraktivt
foreningen er.
Sagde at havde hun vidst hvad hun gik ind til ved at tage til banko for 1 år siden så var hun nok blevet hjemme. Hun meldte sig ind sammen med sin mand pga. de gode ture de laver i foreningen, bestemt ikke
Pga. bankospillet, som mange andre der er i foreningen heller ikke gør.
Det at overtage efter Arne og Gurli er ikke nemt, de har klaret det så flot i så mange år.
Det at komme som ny og skal have hjælp til alt, det har bestemt ikke været nemt.
Som Helle Enevoldsen sagde, bare brug mig og det har jeg virkelig gjort.
Helle har været utrolig hjælpsom hele vejen igennem og hjælper til, at få det ud til jer både på
Facebook og på vores hjemmeside.
Jeg fik hjælp af min søn ang. en lukket profil på Facebook, da jeg ikke ønskede at komme
på Facebook.
Så det at komme ind i en bestyrelse som har et system om hvad og hvem gør hvad, det har ikke været nemt som ny.
Så mange sms og telefonsamtaler med Gitte er det blevet til. Gitte er helt utrolig i foreningen og trækker det store læs med regnskab, indkøb, bagning, arrangerer ture og oplevelser, synes vi skal give hende en stor hånd.
Det har været et turbulent år for mig at møde op hver 14 dag, når jeg aldrig har interesseret
mig for bankospil. Selv om jeg føler det har haft mange udfordringer, har det også givet mig meget positivt med i rygsækken. Det at stå frem i dag over for jer og ikke være så nervøs, at arbejde sammen i en forening og få det til at fungere, er et kæmpe arbejde man slet ikke tænker på, før man er i det.
Så jeg tænker jeg prøver 1 år til, og så må vi se, om I skal vælge ny formand til næste år.
Vi har afholdt 21 bankospil i år.
Vores berømte tur til Cirkusrevyen med spisning på Jernbane restauranten og Lauras køkken er et tilløbs stykke og der er allerede venteliste til turen i år.
Så havde vi 2 fantastiske ture forår og efterår til Hørkram, så interessant at høre hvad der foregår på en så stor arbejdsplads. Så spisning på Skipperkroen til en skøn middag. Afsluttede med besøg i Stenmagle haven med kaffe og enormt flot kagebord.
2 ture til Frederikshavn i uge 34 og 35
Skønne ture til Læsø, Råbjerg mile på tur med sandormen på Skagen, den tilsandede kirke
Spisning på Skagens bryghus.
Uge 35 var vi der samtidig med vores kongepar og kørte i samme vogn som de havde kørt i.
Så var vi på min første arrangerede tur rundt på Lammefjorden med fortælling om hvordan
Lammefjorden blev inddæmmet, dernæst ned til Audebo til foredrag om Audebo pumpestation, spisning kaffe og kage.
Så afsluttede vi året med julefrokost på de Hvide Svaner med stor tilslutning som vanligt.
Nu glæder vi os til at opleve de spændende ture vi har arrangeret til i år.
Regnskabet blev fremlagt og gennemgået af Gitte med et dejligt overskud, og forsamlingen godkendte det.
Vi har fået Legat fra Roskilde festivalen og Vig Tuskemarked.
Der var ingen indkomne forslag fra medlemmerne, bestyrelsen foreslog uændret kontingent og vederlag og det blev vedtaget.
Valg:
Kasserer Gitte Jankvist ønskede genvalg og blev valgt
Dorrit Aggerholm ønskede ikke genvalg
Fritz var på valg og ønskede genvalg
Revisor Flemming Poulsen var på valg og ønskede genvalg
Revisor Erik Skovbo var på valg og ønskede genvalg
På valg var Revisor supl. Bent Larsen ønskede genvalg
Fanebærer Leif Nielsen ønskede genvalg
Fanebærer supl. Arne Jensen ønskede genvalg.
Der var ingen modkandidater til de poster hvor de siddende ønskede genvalg, derfor blev alle der ønskede genvalg, genvalgt med klapsalver.
Derefter var der kampvalg om sekretærposten.
Susanne Lomborg og Linda Darmer ønskede begge, at stille op som sekretær.
Der var skriftlig afstemning, og stemmeudvalgte gik ud og talte stemmerne op.
Linda fik 61 stemmer
Susanne fik 51 stemmer
Der var 2 blanke og 3 ugyldige stemmer.
Dermed blev Linda Darmer valgt til sekretær.
Under eventuelt var der et medlem der spurgte ind til hvorfor der kun var en bus til cirkusrevyen, Gitte svarede på spørgsmålet, at der kørte to busser til Revyen.
Bestyrelsen sagde tak til Dorrit for hendes store arbejde hun havde lagt gennem 20 år som sekretær i foreningen med en buket blomster og forsamlingen klappede.
Helle Enevoldsen fik en buket blomster for hendes arbejde som Web master på hjemmesiden og Facebook.
Til slut sagde formand tak for en dejlig dag med skøn mad og god ro og orden.
For referat: Merrianne Gaasedal
Grevinge 13. februar 2026
